Hvor spiser jeg i Vemmetofte?
Morgenmad / breakfast
Morgenmaden, er normalt inkluderet i værelsesprisen, og når det er muligt, serverer jeg den ude i haven
Her er hvad jeg plejer at sætte på bordet:
- Hjemmebagte boller med surdej, og mel fra Brinkholm
- Rugbrød fra Karisebageren
- smør
- et udvalg af mine egne syltetøjer, oftest af frugter fra haven, desuden lokal honning, og chokolade
- blødkogte æg, eller som du ønsker
- italiensk skinke og en pølse
- forskellige oste
- frugt
- Min egen øllebrød med flødeskum (så god at selv min mor vil spise den)
- Youghurt
- juice, og vand fra Vemmetofte Kloster
- Friskbrygget kaffe fra Cityroast.dk
- Te
Jeg vil helst sætte det på bordet som du har lyst til, og kan spise. Derfor kan det godt være at jeg stiller dig nogle spørgsmål angående dine præferencer. Det er bedst for alle parter, hvis vi finder hinanden, især er det godt for klimaet.
Jeg tilstræber at de madvarer, jeg sætter på bordet er af rigtig god kvalitet. Jeg foretrækker også at de ikke har rejst ret langt, og gør mit bedste for at støtte lokale producenter. Økologi er en selvfølge, hvor det giver mening.
Jeg serverer friskbrygget kaffe/te med hjemmebagt kage efter aftale
Vil du spise her?
Jeg laver gerne mad til dig efter aftale, især, hvis det er fordi du synes det kunne være hyggeligt at blive her. Det kan også være fordi du er på cykel- eller vandretur, og ikke orker at tage andre steder hen, eller bare fordi du synes at her er dejligt, og du vil have lidt at drikke, og måske nyde freden og stilheden i vores dejlige, store have en lun sommeraften. – Måske er I en lille venneflok eller familie, som gerne vil spise lidt privat sammen … private dinning .. kaldes det vist.
Nogle gange er det mig selv der står i køkkenet, andre gange har vi måske aftalt at jeg får maden udefra. Prisen varierer efter råvarer etc. men du skal ikke forvente at det er billigere end på en restaurant (jeg vil ikke konkurrere og jeg har ingen stordriftsfordele).
Jeg forbeholder mig ret til at lave maden efter bedste evne og lyster, inden for de rammer du eventuelt sætter, fx i forhold til allergier.
NB! Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer.
Drikkevarer
Jeg har et pænt udvalg af drikkevarer, som du kan købe. I stuen er der også en honesty bar.
NB! Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.
Restauranter og cafeer i nærheden af Vemmetofte
Følgende er forslag til spisesteder du kan kontakte. De kommer i vilkårlig rækkefølge, og jeg anbefaler ikke nogen specielt, men du er velkommen til at spørge mig, hvis du har brug for det.
- Skovfogedstedet …………….. Phone: +45 56 71 02 27
- Hjortholms Bistro No 1 ….. Phone: +45 30 32 03 63
- Cafe Algade …………………….. Phone: +45 56 56 32 56
- Rønnede Kro ……………………. Phone: +45 44 22 30 00
- Steingrims Kælder ………….. Phone: +45 49 40 46 90
- Rødvig Kro & Badehotel …. Phone: +45 56 50 60 98
- Hotel Frederiksminde ……… Phone: +45 55 90 90 30
- Vallø Slotskro …………………… Phone: +45 56 26 62 66
- Restaurant Arken …………….. Phone: +45 56 66 05 05
- Fjordkroen ………………………… Phone: +45 55 96 58 10
- Det gamle Toldhuus ………… Phone: +45 93 91 47 20
- Muldiverset ………………………. Phone: +45 42 74 27 70
- Restaurant Udsigten ……….. Phone: +45 28 80 80 70